POOLTAGE

Forlæng badesæsonen, gør vedligeholdelsen lettere og spar energi

Med et skyde-pooltag forlænger du badesæsonen for din udendørspool og får desuden en ekstra opvarmningskilde med i købet (på en solskinsdag kan temperaturen stige hele 8 grader!). Når vejret er mindre gunstigt, bader du under taget, og når solen titter frem, kan du nemt skyde hele pooltaget* væk, så du bader under åben himmel. Andre fordele ved vores pooltage er mindsket energiforbrug og mindsket vandfordampning. Det beskytter mod løv, snavs og forsuret regnvand, hvilket giver en stabil pH-værdi i poolen og mindsker dit kemikalieforbrug. Pooltage fra Gullberg & Jansson opfylder lovens krav til børnesikkerhed og kan anvendes som vinteroverdækning.

Gullberg & Jansson har et af markedets bredeste sortimenter af prisrimelige og veldesignede pooltage af høj kvalitet. Vi tilbyder både et standardsortiment med pooltage, der leveres i en boks som byggesæt samt et specialsortiment med pooltage, som leveres efter mål i færdigmonterede sektioner for endnu nemmere installation. Vores pooltagsmodeller, der leveres i boks, kan også mod pristillæg leveres i færdigmonterede sektioner for endnu nemmere installation.

Robust konstruktion og eksklusivt design

Vores pooltage har lang levetid takket være robuste konstruktioner, forstærkede aluminiumprofiler og paneler med UV-beskyttelse på begge sider. Den forventede levetid for vores pooltage er med korrekt vedligeholdelse cirka 25 år. Samtlige modeller har bløde, behagelige linjer, og vi har været omhyggelige med detaljerne. Vi har tilstræbt i størst mulig udstrækning at skjule nitter og rustfri skruer, og vi har stabile løsninger til udsatte funktioner som låse og hængsler. Vores to eksklusive standardserier af pooltage, Nova Comfort (findes med både aluminium og antracitgrå profiler) og Stella Comfort, er udformet til at passe til alle standardpools, både med og uden kant. Nova Comfort og Stella Comfort tilbyder automatisk sektionslåsning, så pooltaget kan åbnes og lukkes hurtigt og nemt, samt ekstra flade komfortskinner, som er behagelige at gå på.

Låsbare og børnesikre pooltage med nøgle

Nova Comfort og Stella Comfort er udviklet af Gullberg & Jansson i nært samarbejde med en af de førende europæiske pooltagsproducenter. Samtlige pooltage fra Gullberg & Jansson er certificerede og godkendt iht. fransk sikkerheds og kvalitetsstandard** og er omfattet af tre års materialegaranti. Alle pooltage fra Gullberg & Jansson er børnesikre og kan hurtigt låses op med nøgle og er udformet, så de opfylder lovens krav til børnesikkerhed.

* Med forlængerskinner (anbefalet tilvalg) kan du skyde pooltaget forbi hele poolen. ** Standard NF P 90 309 omfatter fx børnesikkerhed samt snebæreevne. Alle pooltage, som er godkendt iht. standarden, klarer minimum 45 kg/m2 snelast. Aluminiumprofilernes konstruktion og modeludformning er helt afgørende for pooltagets evne til at klare snelast, mens kanalplastens eller den klare plasts forskellige tykkelser (3, 4, 6, 8 eller 10 mm) til sammenligning ikke har nogen nævneværdig betydning.

LEIA – Standartsortiment

leia

NOVA COMFORT – Standartsortiment

Pooltag Stelle Comfort1

Specialsortiment

POOLTAGE BESTILT EFTER MÅL MED STOR VALGFRIHED